Bananpandekager – et hit hos store og små

BananpandekagerBananpandekager er et stort hit her i husstanden. De er nemlig super nemme at lave og så kan de bruges til så meget: til brunch, i madpakken, som mellemmåltid eller til aftensmad, hvis det skal være lidt let og lækkert. Og de hitter hos både store og små, så der går sjældent lang tid imellem, at jeg bager dem. Eftersom de er ret uskyldige, så er de perfekte at have i fryseren som et nemt mellemmåltid til de små – det har i hvert fald reddet mange eftermiddage hos os. Jeg er da også ofte blevet spurgt til opskriften, så det er vist meget passende at dele den her.

Min opskrift er baseret på denne opskrift på bananpandekager fra Louises Madblog. Jeg har dog tilføjet lidt mere havregryn for at give dem mere tyngde og så tilsætter jeg til gengæld lidt mælk, så dejen ikke bliver for fast. Jeg tilsætter desuden også lidt kardemomme, da jeg synes, det passer perfekt til banansmagen.

Opskrift på bananpandekager (ca 16-18 stk)

Ingredienser

2 modne bananer (ikke overmodne – så bliver smagen for stærk)
3 æg
1,5 dl havregryn
1 dl mel
1 dl mælk
1/2 tsk kardemomme
1 knivspids salt
Smør til stegning

Fremgangsmåde

Mos bananerne med en gaffel og bland dem sammen med de øvrige ingredienser og pisk det hele godt med en elpisker til en ensartet masse. Smelt smørret på en pande og steg pandekagerne på begge sider.

Serveringsforslag

Som sagt kan bananpandekager bruges som et nemt mellemmåltid – især til de små – hvor de bare spises, som de er. Men de er også ekstremt lækre som del af en brunch serveret med en klat skyr, marmelade og evt. drysset med friske bær og hakkede mandler.

God fornøjelse!

Følg bloggen på FACEBOOKINSTAGRAM eller BLOGLOVIN’

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>