Kategoriarkiv: Buketter og dekorationer

Adventskrans med funklende skovbund

20140122-215829.jpg

Årets adventskrans er lavet i et rundt glasfad fyldt med oasis. Siderne er “foret” med tillandsiamos (spansk mos), så man ikke kan se oasissen. Bunden er pyntet med et væld af echeveria, lærkekogler, tillandsiamos, rensdyrlav og små sølvkugler, så det tilsammen nærmest ligner en skovbund i juleforklædning.

Kort efter jeg havde lagt et ovenstående billede på instagram blev jeg kontaktet af Anne Havåg Holter-Hovind, som står bag Norges mest læste haveblog. Hun ville gerne vise min adventskrans i et blogindlæg med 16 forskellige kranse. Uh, der blev man lige lidt stolt :)

Se indlægget med de forskellige adventskranse her >> Der er rigtig mange flotte imellem og helt sikkert inspiration at hente til næste års adventskrans. Og næste igen…

Det endte faktisk med, at hun også bragte et billede af sidste års krans, som jeg desværre kun har dette ene billede af. IMG_1680En noget mere rustik udgave end dette års adventskrans, selvom mange af materialerne er de samme.