Kategoriarkiv: Opskrifter

Sannes syltede rødløg

syltede rødløgDet er ALT for længe siden, at jeg har lavet en portion syltede rødløg. Og det er virkelig en skam, for de er utroligt nemme at lave og simpelthen geniale at have i køleskabet, da de kan bruges på så mange forskellige måde. Som tilbehør til kødretter eller i en sprød salat med fx babyspinatblade, feta og ristede kerner. De gør sig også rigtig godt på rugbrød med kødpålæg eller som del af et pølsebord. Det var netop til et ost- og pølsebord, som jeg lavede til gode venner fornylig, at jeg fik genopfrisket opskriften.

Læs resten

Citronsmåkager – verdens nemmeste småkage

citronsmåkagerHvis der er noget, jeg har lært af min mormor og farmor, så er det at bage småkager. Og ikke mindst spise dem. De har altid bagt og serveret rigtig mange småkager – ingen sammenkomst eller besøg uden småkager. Og man fik ikke lov til at gå hjem, inden man havde smagt alle slags. To gange! Heldigvis er jeg også mange gange gået hjem med opskriften, og mit småkagearkiv er derfor rimelig omfattende efterhånden. Men det gør dog ikke glæden mindre, når jeg får øjnene op for en ny variant til arkivet – i dette tilfælde citronsmåkager. Og så er det tilmed verdens nemmeste småkage at bage. Ikke noget med ventetid, nedkøling, udskærring, udstikkere og pynt. Rør dejen. Sæt på plade med ske. Bag. Og servér. Hvor nemt kan det være. Og de smager himmelsk!

Læs resten

Chokolademuffins – et must-have i Bettys fryser

chokolademuffinsEgentligt kan man ikke kalde disse muffins for chokolademuffins – der er nemlig slet ikke chokolade i, men kakao. Det er min mors gamle opskrift på brunkage, som hun altid bagte som en skærekage da jeg var barn. Jeg har dog altid bagt dem som muffins, da jeg synes, det er uundværligt at have lidt muffins i fryseren, som man lige kan tage op, hvis der kommer gæster. Eller hvis man lige trænger… og det gør jeg tit!

Læs resten

Bananpandekager – et hit hos store og små

BananpandekagerBananpandekager er et stort hit her i husstanden. De er nemlig super nemme at lave og så kan de bruges til så meget: til brunch, i madpakken, som mellemmåltid eller til aftensmad, hvis det skal være lidt let og lækkert. Og de hitter hos både store og små, så der går sjældent lang tid imellem, at jeg bager dem. Eftersom de er ret uskyldige, så er de perfekte at have i fryseren som et nemt mellemmåltid til de små – det har i hvert fald reddet mange eftermiddage hos os. Jeg er da også ofte blevet spurgt til opskriften, så det er vist meget passende at dele den her.

Læs resten

Små hindbærtærter (Kagetapas vol. 3)

Små hindbærtærter - trin for trinMin mor spurgte mig fornylig, om jeg ville lave lidt kage/dessert til hendes fødelsdag. Og jeg sagde selvfølgelig ja. Promte! Hun havde tænkt på cupcakes, så det fik hun selvfølgelig, men jeg fik også lov til at freestyle lidt over temaet “kagetapas”. Desserten kom derfor til at bestå af tre dele: cupcakes med hindbærfrosting, “rosenkys” og disse delikate, små hindbærtærter, som jeg fik ideen til ifm. Karen Volf udfordringen, jeg deltager i (se mere herom på min instagram-profil).   Læs resten

Cupcakes med hindbærfrosting (Kagetapas vol.2)

Cupcakes med rose swirlsCupcakes er efterhånden allemandseje, og der findes vel ligeså mange opskrifter, som måder at dekorere dem på. Det skal dog ikke afholde mig fra at dele (én) af mine yndlingsopskrifter.

Cupcakes er på mange måder en genial lille kage. Den er super nem at bage, og så kan den dekoreres lige, som man har lyst. Derfor var det også uundgåeligt, at weekendens kagetapas skulle indeholde cupcakes pyntet med lyserøde roser (se videoguide nederst i indlægget).  Læs resten

Rosenkys – kyskager i rosenform (Kagetapas vol.1)

Rosenkys - kyskager i roseformKyskager er en sand klassiker i min verden, og der er ingen, der laver dem så gode som min mormor. Jeg har øvet mig utallige gange, men de bliver bare ikke helt lige så gode. Men næsten…

Til denne weekends kagetapas til min mors fødselsdag, har jeg givet marengsmassen en smule rosa pastafarve og sprøjtet dem ud med en 1M tyl fra Wilton, som giver de smukkeste små rosenkys.

Læs resten

Kandiserede rosenblade – smuk kagepynt

kandiserede rosenbladeMine roser står så smukt i år og har slet ikke været angrebet af sygdom eller lus. Dermed har de heller ikke været sprøjtet, og så kan de jo spises. Jeg har i dag for første gang eksperimenteret med at lave kandiserede rosenblade, som først og fremmest skal bruges til en kagetapas, jeg snart skal lave. Men hvis de bliver fine, skal jeg helt sikkert også lave en portion, som skal gemmes til julens konfekt. Hvis de da overlever så længe.  Læs resten