Cupcakes med blåbærfrosting

Cupcakes med blåbærfrostingJeg elsker at få gæster. Og jeg elsker at forkæle dem. Derfor er jeg også stor fan af at have noget i fryseren, som lige kan tages op – særligt hvis der kommer impulsive besøg. Senest blev det til disse cupcakes med blåbærfrosting, som jeg lavede til et hold venner, da de sent fredag aften meldte deres ankomst til eftermiddagskaffe næste dag. Kagerne skulle bare tøes op og frosting røres – så var der lækre cupcakes til alle.

Opskrift på cupcakes

125 g bagemargarine
1 1/2 kop* sukker
3 æg
1/2 kop kakao
2 kopper mel
1 tsk natron
1/2 kop kærnemælk el. andet surmælksprodukt (jeg bruger gerne skyr eller creme fraice, som jeg oftere har i køleren end kærnemælk.

Pisk margarine og sukker til det er lyst. Tilsæt så 1 æg af gangen og pisk godt til det bliver luftigt. Tilsæt de tørre ingredienser og tilsæt tilsidst kærnemælk.

Kom dejen i muffinsforme med en spiseske. En lille spiseske pr. form giver ca 18 muffins, hvilket giver en fin lille cupcake, som ikke flyder ud.

Bag i ca 15 min ved 190 grader (varmluft).

* Brug en gammeldags porcelænskop

Opskrift: frosting

150 g smør (stuetempereret)
200 g neutral smøreost (køleskabskold)
150 g flormelis

Pisk smøret blødt ved høj hastighed i et par minutter til det er lyst og luftigt. Tilsæt kold smøreost og pist det godt sammen. Herefter tilsættes flormelis lidt af gangen. Og voila – lækker frosting som smager godt og holder faconen.

Kom frostingen i en sprøjtepose med en stjernetyl – jeg bruger 1M fra Wilton til at lave roser. Copenhagencakes har lavet en fremragende video, hvor hun demonstrerer, hvordan man laver rose swirls. Det er slet ikke så svært, som det ser ud. Tilsidst pyntede jeg kagerne med et lille drys blåbærstøv fra Mill & Mortar, som jeg synes lige giver det sidste.

cupcakes med blåbærfrosting

God fornøjelse!

Følg bloggen på FACEBOOKINSTAGRAM eller BLOGLOVIN’

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>