Farverige rasleflasker med perler, palietter og glitter

rasleflaskerHar fundet det perfekte kreative projekt at lave med en to årig. Rasleflasker med farverigt fyld. Yderst simple, billige og underholdende. Min lille hjælper var helt med på ideen og meget optaget af opgaven. Og da jeg sprugte, hvem vi skulle give dem til, svarede han: “Far!” Tror det er lige det, han altid har drømt om. 

Jeg fik inspiration til at lave disse rasleflasker hos én fra min mødregruppe, som havde dem liggende til stor fornøjelse hos de små. Ingen tvivl om, at jeg selv måtte i gang med at lave nogle, og der er nok af “fyld” at vælge mellem på mit efterhånden rimeligt omfattende kreaværksted. Jeg har lavet dem i både i 1/2 liters vandflasker og små bøtter – med og uden vand. Og de hitter allerede stort hos lillesøster.

IMG_2997

DIY rasleflasker

Du skal bruge: 

Tomme flasker eller bøtter
Div. perler
Hamaperler
Palietter
Silkepapir i strimler
Glitter
Vand
Limpistol

rasleflasker

Det er i princippet kun fantasien der sætter grænser for hvad du fylder i flaskerne, så længe det kan gå i gennem halsen på flasken og holde til at være i vand. Jeg vil dog helt klart anbefale, at du kommer Hama perler i. De lette Hama perler stiger nemlig op, mens de alm perler synker, når man ryster flasken, så det giver rigtig meget at se på. Hvis der tilmed er godt med silkepapirsstrimler i, så skaber de en lille hindring i flasken, så det tager lidt tid inden fyldet falder til ro. Man kan sagtens undlade at komme vand i – så får man bare endnu mere raslen for pengene.

Fremgangsmåde

Kom de forskellige “ingredienser” i små skåle, så det er let at få fat i for små barnefingre.

IMG_2975I fællesskab fyldes flasker og bøtter med det ønskede fyld.

Rasleflasker

Til sidst fyldes flasken med vand helt til kanten. Kom lim i låget og skru den stramt på, så der ikke pludselig sker uheld. Lim også låget på, selvom der ikke er vand i.

Ta daaa! Farverige rasleflasker med masser af spændende fyld for de helt små. Carl synes skam også selv, at de er rigtig sjove og bruger særligt de små bøtter til at stable til et tårn.

rasleflasker

Det var et rigtig hyggeligt projekt at lave sammen med Carl, og han var meget optaget fra start til slut. Det var fedt at se ham koncentrere sig om at få de små ting ned i flasken og kopiere min teknik til fx at få glitter i.

Følg bloggen på FACEBOOKINSTAGRAM eller BLOGLOVIN’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>