Grydebrød med græskarkerner og hørfrø

grydebrødJeg er vild med grydebrød! Det er lækkert, svampet og med en sprød skorpe. Og så tager det altid kegler hos adressens øvrige beboere og gæster. Men ikke nok med det – det er også nemt! Du skal nemlig slet ikke have fingrene i dejen – All it takes is time! Det er da heller ikke uden grund, at brødet også kaldes “verdens nemmeste brød”.

Brødet kan varieres i det uendelige alt efter, hvad man lige har lyst til, og jeg har efterhånden bagt mange forskellige udgaver baseret på opskriften fra Kvalimad.dk, som også har en meget udførlig vejledning i at bage grydebrød. Jeg bruger dog Römertopf til at bage i fremfor støbejernsgryde, så fremgangsmåden er en smule anderledes.

Efterhånden har jeg fået mig en favoritsopskrift ift. sammensætning af mel og kerner og den opskrift, vil jeg gerne dele med andre fans af grydebrød.

Opskrift på grydebrød

5 dl vand
10 g gær
400 g hvedemel
200 g durummel
100 g kerner/frø
1 tsk salt

Fremgangsmåde

Oplæs gæren i vandet og tilsæt mel, kerner og salt. Bland det hele sammen med en grydeske til det er samlet – du skal ikke have fingerne i dejen. Sæt film over og lad dejen hvile på køkkenbordet natten over (eller 10-12 timer). Jeg sætter også altid min Römertopf i vand samtidig, så den er godt gennemvåd, når brødet skal bages.

Efter ca 10 timer slår jeg dejen ned ved at løsne den fra siderne med en dejskraber og vende den lidt rundt. Herefter skal den have fred i 1,5 – 2 timer inden, den skal i ovnen.

Sæt Römertopfen i ovnen og tænd den på 250 grader (varmluftsovn). Det er vigtigt, at Römertopfen står i ovnen fra start, da den kan sprække, hvis den stilles i en varm ovn. Når ovnen er varm, tager du Römertopfen ud og smører den med flydende margarine eller smagsneutral olie. Kom så dejen op i gryden og drys med kerner og/eller mel. Rids også gerne et par streger i brødet.

Bages med låget på ved 250 grader i 30 min. Herefter tages låget af og brødet bages færdigt ved 215 grader i ca 15 min.

God fornøjelse!

Følg bloggen på FACEBOOKINSTAGRAM eller BLOGLOVIN’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>