Hybenkranse – en hyggelig ferieaktivitet

Hybenkranse DIYHybenroser er for mig lig med sommerferie i Danmark. Man støder på dem alle vegne i tiden – i grøftekanter, langs skovbryn og klitter. Og med ganske få anstrengelser kan du lave de skønneste hybenkranse, som vil bringe sommeren helt ind i sommerhuset, campingvognen eller hjemmet. Hybenkransene er også oplagte at bruge som en sød lille værtindegave til sommerens grillfester. Følg den simple DIY nedenfor – oplagt som en hyggelig ferieaktivitet, ungerne også kan deltage i. 

Som billedet ovenfor viser kan du lave kranse med både hybenfrugterne og rosenknopperne (DIY til denne nederst på siden).

Du skal bruge:
Hybenroseknopper
Hybenfrugter
Elefanttråd

Hybenkranse med hybenfrugter

Stik elefanttråden i hybenfrugten fra den ende, hvor stilken har siddet.Hybenkranse

Træk hybenet helt ned i bunden af elefanttråden.Hybenkranse

Fortsæt med at sætte hyben på og form langsomt kransen i cirkelform efterhånden.Hybenkranse_5.JPG

Når der er 2-3 cm tråd tilbage i begge ender, samles kransen med endnu et hyben.Hybenkranse

Sæt det sidste hyben på den ene tråd ende og før den anden tråd ende ind fra den anden side. På den måde hæftes kransen. Hybenkranse DIY

Det endelige resultat.Færdig hybekrans - DIY

Hybenkranse med rosenknopper

Rosenknopperne føres på elefanttråden én ad gangen ved at stikke elefanttråden ind i den hårde ende af rosen (den begyndende hybenfrugt). Træk knoppen helt ned på tråden, så der kun er 3-4 cm tråd tilbage. Hybenkranse

Når elefanttråden er næsten fyldt med roser bøjes tråden langsomt, så den nærmer sig cirkelform.Hybenkranse

Når den sidste rose er placeret, formes tråden helt i cirkelform, og de sidste 3-4 cm tråd føres ind i den øverste rosenknop, så denne på den måde spiddes af begge ender tråd og dermed holder kransen samlet. Hybenkranse DIY

Kransene kan både laves ved at spidde roserne, som vist ovenfor eller ved at spidde dem igennem hybenknoppen. På den måde får man en lidt større krans med et andet udtryk (se nedenfor). Man kan selvfølgelig også lave en endnu større krans ved at sætte to elefanttråde sammen på samme måde som vist på billedet ovenfor. Hybenkranse

Pynt hjemmet med hybenkranse

De færdige hybenkranse er skønne at bruge til at bringe lidt sommer indenfor.

Pynt med hybenkranse i boligen

Hybenkransen pynter her på badeværelset sammen med et par billeder og lysestager.

Hybenkranse DIY

Et lille tableau i stuen, hvor kransen pynter sammen med bloklys og en glaskolbe med en Madonna figur.

God fornøjelse med hybenkransene – jeg håber DIY’en har været brugbar. Har du spørgsmål eller kommentarer til denne DIY, er du velkommen til at skrive en kommentar. 

Følg bloggen på BLOGLOVIN’ eller INSTAGRAM.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>