Navneskilte af Hama perler til børneværelset

navneskilte med hamaHvis det ikke var fordi, at jeg pt er på barsel, så ved jeg ikke, hvordan jeg skulle få tid til bare en brøkdel af alle de kreative ideer, som jeg fylder hovedet med. Jeg glæder mig derfor afsindigt meget til at børnene bliver så store, at de kan inddrages i nogle af de kreative projekter, så jeg kan være kreativ sammen med børnene.

Det var derfor oplagt, at have Carl med til at lege med perler, da jeg for nyligt fik en ide til at lave navneskilte til børnenes fælles værelse ud af Hama perler.Men jeg må erkende, at han stadig er lige lille nok. Han synes da, det var meget sjovt at flytte dem frem og tilbage mellem skålen og perlebladen. I 7 min ca. Og så var han gået… Men det var hyggeligt, så længe det varede.

navneskilte med hama

JEG fik dog lavet bogstaverne til navneskiltene, og jeg er SÅ tilfreds med dem. Jeg købte en blandet pakke med store rørperler hos CC Hobby samt perleplader. Selve formen på bogstaverne lavede jeg på gefühl, og det var meget nemmere end forventet. Startede bare ud med det første bogstav og prøvede mig frem indtil det så hamonisk og stabilt ud, og så lavede jeg de andre i samme størrelse. De endte med at være 8 perler høje og max 6 perler brede.

navneskilte med hama

Bogstaverne er 8 perler høje og max 6 perler brede.

Jeg startede egentligt med at lave total farvemix, men besluttede undervejs at dele perlerne i hhv. drenge- og pigefarver, så udtrykket blev lidt mere roligt.

navneskilte med hama

Bogstaverne pynter nu fint på døren ind til børneværelset. Bogstaverne er strøget på begge sider for at gøre dem så stabile som muligt, og de er hængt op på døren ved hjælp af lærerens tyggegummi.

IMG_0683

Kidsmonth2015

Dette indlæg er startskuddet til min deltagelse i #kidsmonth2015, som er et alletiders initiativ sat i værks af Lise fra bloggen Savværksvej. Det går ud på at sætte fokus på de kreative projekter til børn. Læs mere om projektet her Kidsmonth2015 her >>, hvor du også finder links til alle de andre kreative deltagere. Det bliver en spændende måned fuld af inspiration til børneuniverset.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>