DIY: Simpel dørkrans – trin for trin

Dørkranse i forskellige materialerNaturen er så gavmild med smukke materialer i øjeblikket. Meget af det er ukrudt, kogler og frøstande, og jeg kender ikke navnet på det halve af det, men jeg kan ikke stå for det. Der bliver derfor samlet ind, hver gang jeg er på tur, og det er da også blevet til en hel del kranse i de seneste uger.

Jeg møder tit folk, der tror, det er svært at binde en krans. Det synes jeg bestemt ikke – tværtimod. Jeg har derfor lavet denne DIY på en simpel dørkrans, hvor de fleste kan være med, endda uden særlige remedier.

Materialer

Kransen er bundet uden fast “bund” – altså uden en halmkrans eller lign. Alt du skal bruge er ståltråd og de ønskede grene. Ligenu er det oplagt at bruge lyng, rejnfan, almindelig syre, hyben, ellekogler, harekløver, sortbær osv.. Jeg har i dette tilfælde brugt rejnfan og ellekogler.

Simpel dørkrans: Trin for trin

Start med at fjerne bladene fra stilkene og klip ellegrenene i passende størrelser, så der sidder ca 3-7 kogler på hver lille gren.

1. Tag to stilke og læg dem i forlængelse af hinanden og fastgør dem ved at vikle tråden omkring et par gange.

2. Sæt endnu en gren på og vikel igen tråden omkring. Husk at skifte mellem materialerne, hvis du bruger mere end én type.

3. Sådan fortsætter du indtil kransen har den ønskede længde. Hvil kransen på bordet, når den begynde at få lidt længde – så er den lettere at håndtere.

DIYdørkrans

4. Når kransen har den ønskede længde samles den og fastgøres med tråden.

5. Klip de grene af som stikker ud. Hvis kransen er blevet lidt ujævn nogle steder, kan du med fordel køre en runde mere med tråden og hæfte de vilde grene og samtidig stramme den lidt ind, hvis den er blevet lidt for tyk nogle steder.

6. Den færdige krans.

Dørkrans - trin for trin

Kransen kan hænges direkte på et søm, eller der kan bindes et bånd i, hvis den for eksempel skal pynte på en glasdør. Kransen kan også fint pynte på en bænk eller som en del af et lille tableau. Kransen holder sig bedst udendørs, men kan også sagtens pynte inde, så vil den dog hurtigere tørre ind. Kransen er også en oplagt lille værtindegave.

Jeg håber, denne guide har været brugbar, og at du selv har fået lyst til at binde en simpel dørkrans. Hvis der er noget, der ikke giver mening, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

God fornøjelse!

Følg bloggen på FACEBOOKINSTAGRAM eller BLOGLOVIN’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>