Specier pyntet med hindbærstøv

IMG_7723.JPGVi skal snart holde barnedåb, og Betty er derfor gået i gang med forberedelserne. I dag har den stået på småkagebagning. Her på den anden side af jul, foretrækker jeg en enkel småkage uden for mange krydderier. Valget faldt derfor på specier, som er en sprød og lækker småkage, som tilmed er nem at bage.

Jeg har eksperimenteret med opskriften et par mange baseret på denne basisopskrift på specier. Jeg synes, de bliver glimrende bagt med bagemargerine fremfor smør, så længe man bruger en god bagemargerine og ikke den billigste. Derudover har jeg tilføjet vanilie til opskriften, som jeg synes giver en dejlig smag til den ellers meget enkle småkage. På grund af den festlige anledning har jeg valgt at pynte med hindbærstøv i stedet for mandler. De smager også glimrende helt uden pynt, og jeg er sikker på, de også er gode med mandelflager, så der er flere muligheder for at variere opskriften efter smag og anledning.

Opskrift på specier

400 g bagemargerine
500 g mel
150 g flormelis
1 vaniliestang
1 tsk vanilie

Pynt:
Perlesukker
Hindbærstøv

Fremgangsmåde

Alle ingredienser røres sammen i røremaskine og rulles til tykke stænger på ca 4 cm i diameter. Vær opmærksom på at dejen er helt samlet, så der ikke kommer lufthuller midt i stængerne, hvilket går ud over det endelige resultat. Stængerne trilles i perlesukker og stilles på køl til næste dag.

Tag stængerne ud af køleskabet og skær skiver på ca 3-4 mm tykkelse. Bages ved 190 C (varmluftsovn) i 8-10 min til de er gyldne i kanten.

Jeg har pyntet kagerne ved at lave skabeloner i pap, som jeg så har lagt over kagerne og penslet med hindbærstøv fra Mill&Mortar. Støvet giver en fin smag af hindbær til kagerne, som leder tankerne hen på hindbærsnitter. Pyntningen skal gøres EFTER at kagerne er bagt ellers bliver støvet bare farveløst og næsten brunligt. Støvet sidder fint fast i kagerne – især hvis det gøres mens kagerne stadig er lune, så trænger det nemlig lidt ind i overfladen. Hvis man ikke har tid til at bage 4-5 plader småkager på én gang, så kan man også fryse stængerne og så bare tage én stang op og bage af flere omgange. Opbevar kagerne i lufttæt beholder.

Ideen til pynten fik jeg, da jeg fornylig bagte en omgang af samme opskrift, som skulle bruges som gave til min mormor og morfars krondiamantbryllup. De er hhv. 85 og 90 år gamle og mangler ikke rigtig nogle ting, så jeg valgte at lave en personlig gave bestående af hjemmebag. Og så var det oplagt at give kagerne et personligt præg inspireret af dagens anledning – nemlig kærlighed gennem 65 år. Alle kagerne blev derfor pyntet med hjerter.

IMG_7610.JPG

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 tanker om "Specier pyntet med hindbærstøv"

  1. Pingback: Opskrift på specier pyntet med hindbærstøv fra Mill&Mortar

  2. Pingback: Opskrift på specier pyntet med hindbærstøv fra Mill&Mortar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>