Mød Søslangen Søren – en hyggelig stofslange!

Søslangen Søren - hjemmesyet slange af stofresterUnder min sidste barsel syede jeg en stofslange af diverse stofrester og bånd. Jeg døbte ham Søren. Søslangen Søren. Carl har indtil for nylig brugt den som en slags ekstra sengerand i tremmesengen for at fylde sengen lidt ud. Men han er efterhånden så stor, at det ikke længere er nødvendigt, og Søren er i stedet flyttet ind i legehjørnet. Her bliver han brugt flittigt som rekvisit eller som afgrænsning om legen, hvor Carl sidder i midten med alle hans biler og slangen så bliver placeret rundt om. Meget hyggeligt.

Jeg syede slangen uden mønster, men det er meget simpelt at gå til, hvis man bare kan sy en lille smule, så her kommer en lille beskrivelse af processen, hvis du har lyst til at kaste dig ud i projektet. 

Stofslange – DIY

Jeg startede med at klippe en masse stykker stof med samme bredde og vilkårlig længde. Så lagde jeg stofstykkerne op på en række i den ønskede rækkefølge og kilppede desuden en masse små stykker bånd på ca 8 cm, som jeg placerede i alt tre steder. Båndende er syet i som små flapper, som babyfingre elsker at pille ved. Derefter startede jeg bare med at sy lapperne sammen fra en ende af.

Hjemmesyet stofslange - detaljebillede

Nærbillede af de to ud af tre steder, hvor der er syet bånd i.

Jeg tegnede et mønster til hovedet og tungen og syede det sammen, inden jeg syede slangen sammen i hele længden pånær et stykke på midten, som jeg lod stå åben til at vende igennem og til at bruge som hul til at fylde den med bamsevat. Som øjne har jeg brugt gamle knapper og i halen har jeg placeret en lille rasleklokke.

Søslangen Søren - hjemmesyet stofslange af stofrester

Nærbillede af slangens hoved.

Som en sidste detalje har jeg syet mit eget label “ByBetty” i som hale. Slangen er ca 2 meter lang, men det kan man jo tilpasse lige efter ønske og mængden af stofrester.

Hjemmesyet stofslange - detaljebillede af halen med eget label

Nærbillede af halen med mit eget label “ByBetty”

Et rigtig hyggeligt syprojekt i det lettere afdeling – måske som en barselsgave eller gave til en børnefødselsdag. Oplagt til både børneværelse og legeværelse, og en ting der kan bruges i flere år.

Søslangen Søren - hjemmesyet stofslange af stofrester

Den færdige stofslange

Håber du har fået lyst til selv at prøve kræfter med at sy en stofslange.

Følg bloggen på FACEBOOKINSTAGRAM eller BLOGLOVIN’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>