Tag-arkiv: dekoration

Efterårspynt af lyng

Efterårspynt med lyng

Selvom jeg nemt rammes af en smule vemod, når sommeren går på hæld, så sætter jeg utrolig stor pris på vores skiftende sæsoner i Danmark. Og vemoden fordufter da også som dug for solen, når naturen går forrest og understreger, at vi har brug for de forskellige årstider. For hvad skulle vi dog gøre uden septembers lilla marker med lyng. Måske er det bare fordi, jeg er vestjyde, men jeg har svært ved at finde på noget smukkere. I hvert fald i denne tid af året.

Læs resten

DIY: Upcycle konservesdåser – en ren win-win-win!

Upcycle konservesdåser til fine potteskjulere

Jeg er blevet bidt af (endnu) en hobby. Planteformering. Men mere om det en anden dag. I dag skal det nemlig først handle om en ide, jeg har fået affødt af de mange babyplanter, som mine pilea planter og husløg forsyner husstanden med. Jeg synes, de små planter er geniale at bruge som en sød lille værtindegave, men jeg har sjældent ledige potteskjulere (i hvert fald som jeg kan afse). Normalt planter jeg dem bare over i en plastikpotte, så modtageren selv kan plante dem om. Jeg kan nu godt lide at gøre lidt mere ud af det en gang i mellem og derfor opstod ideen til at forvandle tomme konservesdåser til søde planteskjulere. På den måde kan jeg glæde en sød værtinde og genbruge dåserne samtidig med, at de pynter i min stue indtil, at de er helt klar til at flytte hjemmefra. Det er vel egentligt en win-win-win!

Læs resten

Hybenkranse – en hyggelig ferieaktivitet

Hybenkranse DIYHybenroser er for mig lig med sommerferie i Danmark. Man støder på dem alle vegne i tiden – i grøftekanter, langs skovbryn og klitter. Og med ganske få anstrengelser kan du lave de skønneste hybenkranse, som vil bringe sommeren helt ind i sommerhuset, campingvognen eller hjemmet. Hybenkransene er også oplagte at bruge som en sød lille værtindegave til sommerens grillfester. Følg den simple DIY nedenfor – oplagt som en hyggelig ferieaktivitet, ungerne også kan deltage i.  Læs resten

IMG_2638Ja ja, jeg ved godt, at der stadig er laaaang tid til forår, og vi skal sikkert igennem masser af sne og kulde inden vi for alvor kan fejre forårets komme. Men derfor kan man jo godt glæde sig allerede. Og der er ikke noget, der skaber forårsfornemmelser som forårsløg. Med ganske få potter emmer stuen af forår – et kærkomment syn midt i sne og gråvejr.

IMG_2636Her har jeg sammensat et lille forårstableau bestående blå perlehyacinter (muscari), echeveria (rester fra julens dekorationer, lidt snebær, en orkidé og et bloklys. Enkelt og stilrent.

IMG_2644

IMG_2642 IMG_2647

Julede værtindegaver

20140122-224331.jpg

Jeg elsker at have en lille ting med til værtindens, når vi er på besøg. Ikke store og dyre ting. Bare en lille tanke og selvfølgelig helst noget hjemmehjælpere, hvad end det er en buket fra haven, et glas hjemmelavet marmelade, foldede stjerner, småkager eller som her en lille dekoration.

20140122-224156.jpg
Denne lille værtindegave er hurtigt lavet, og de fleste bliver rigtig overrasket over indholdet. Det er jo nærliggende at tænke på småkager i denne juletid.

Dekorationen ovenfor er lavet i en lille metaldåse og indholdet består af echeveria, lærkekogler, kugler og et lille lys.

Dekorationerne nedenfor er lavet på samme måde, blot i papæsker fra Søstrene Grene, som jeg først havde foret med plastik, så æsken ikke tog skade af jord og vand fra echeveriaerne.

20140122-224936.jpg

Næste gang jeg laver en lignende, vil jeg forsøge at huske at tage billeder undervejs i processen, så jeg kan lave en lille DIY. Det er nemlig så nemt, at enhver kan være med – grønne fingre eller ej.

Adventskrans med funklende skovbund

20140122-215829.jpg

Årets adventskrans er lavet i et rundt glasfad fyldt med oasis. Siderne er “foret” med tillandsiamos (spansk mos), så man ikke kan se oasissen. Bunden er pyntet med et væld af echeveria, lærkekogler, tillandsiamos, rensdyrlav og små sølvkugler, så det tilsammen nærmest ligner en skovbund i juleforklædning.

Kort efter jeg havde lagt et ovenstående billede på instagram blev jeg kontaktet af Anne Havåg Holter-Hovind, som står bag Norges mest læste haveblog. Hun ville gerne vise min adventskrans i et blogindlæg med 16 forskellige kranse. Uh, der blev man lige lidt stolt :)

Se indlægget med de forskellige adventskranse her >> Der er rigtig mange flotte imellem og helt sikkert inspiration at hente til næste års adventskrans. Og næste igen…

Det endte faktisk med, at hun også bragte et billede af sidste års krans, som jeg desværre kun har dette ene billede af. IMG_1680En noget mere rustik udgave end dette års adventskrans, selvom mange af materialerne er de samme.