Tag-arkiv: juledekorationer

Julede værtindegaver

20140122-224331.jpg

Jeg elsker at have en lille ting med til værtindens, når vi er på besøg. Ikke store og dyre ting. Bare en lille tanke og selvfølgelig helst noget hjemmehjælpere, hvad end det er en buket fra haven, et glas hjemmelavet marmelade, foldede stjerner, småkager eller som her en lille dekoration.

20140122-224156.jpg
Denne lille værtindegave er hurtigt lavet, og de fleste bliver rigtig overrasket over indholdet. Det er jo nærliggende at tænke på småkager i denne juletid.

Dekorationen ovenfor er lavet i en lille metaldåse og indholdet består af echeveria, lærkekogler, kugler og et lille lys.

Dekorationerne nedenfor er lavet på samme måde, blot i papæsker fra Søstrene Grene, som jeg først havde foret med plastik, så æsken ikke tog skade af jord og vand fra echeveriaerne.

20140122-224936.jpg

Næste gang jeg laver en lignende, vil jeg forsøge at huske at tage billeder undervejs i processen, så jeg kan lave en lille DIY. Det er nemlig så nemt, at enhver kan være med – grønne fingre eller ej.

Adventskrans med funklende skovbund

20140122-215829.jpg

Årets adventskrans er lavet i et rundt glasfad fyldt med oasis. Siderne er “foret” med tillandsiamos (spansk mos), så man ikke kan se oasissen. Bunden er pyntet med et væld af echeveria, lærkekogler, tillandsiamos, rensdyrlav og små sølvkugler, så det tilsammen nærmest ligner en skovbund i juleforklædning.

Kort efter jeg havde lagt et ovenstående billede på instagram blev jeg kontaktet af Anne Havåg Holter-Hovind, som står bag Norges mest læste haveblog. Hun ville gerne vise min adventskrans i et blogindlæg med 16 forskellige kranse. Uh, der blev man lige lidt stolt :)

Se indlægget med de forskellige adventskranse her >> Der er rigtig mange flotte imellem og helt sikkert inspiration at hente til næste års adventskrans. Og næste igen…

Det endte faktisk med, at hun også bragte et billede af sidste års krans, som jeg desværre kun har dette ene billede af. IMG_1680En noget mere rustik udgave end dette års adventskrans, selvom mange af materialerne er de samme.