Egentligt kan man ikke kalde disse muffins for chokolademuffins – der er nemlig slet ikke chokolade i, men kakao. Det er min mors gamle opskrift på brunkage, som hun altid bagte som en skærekage da jeg var barn. Jeg har dog altid bagt dem som muffins, da jeg synes, det er uundværligt at have lidt muffins i fryseren, som man lige kan tage op, hvis der kommer gæster. Eller hvis man lige trænger… og det gør jeg tit!
Tag-arkiv: muffins
Cupcakes med hindbærfrosting (Kagetapas vol.2)
Cupcakes er efterhånden allemandseje, og der findes vel ligeså mange opskrifter, som måder at dekorere dem på. Det skal dog ikke afholde mig fra at dele (én) af mine yndlingsopskrifter.
Cupcakes er på mange måder en genial lille kage. Den er super nem at bage, og så kan den dekoreres lige, som man har lyst. Derfor var det også uundgåeligt, at weekendens kagetapas skulle indeholde cupcakes pyntet med lyserøde roser (se videoguide nederst i indlægget). Læs resten
Sheepcakes – festlige cupcakes til børnefødselsdag
Sidste uge bød på en særlig fødselsdag. Min lille fyr blev to år. To år! Så lille og alligevel så stor… Sidste år var han frygtelig syg på sin fødselsdag, og forstod tilmed ingenting af gaver, flag og sang. Noget af en skuffelse for en mor, som elsker at holde fødselsdag – både min egen og andres. Jeg er nemlig af den holdning, at det skal mærkes, når man har fødselsdag. Ikke nødvendigvis i form at kæmpe gaver, men med samvær, forkælelse, overraskelser og kage. Masser af kage! Læs resten
Cupcakes med blåbærfrosting
Jeg elsker at få gæster. Og jeg elsker at forkæle dem. Derfor er jeg også stor fan af at have noget i fryseren, som lige kan tages op – særligt hvis der kommer impulsive besøg. Senest blev det til disse cupcakes med blåbærfrosting, som jeg lavede til et hold venner, da de sent fredag aften meldte deres ankomst til eftermiddagskaffe næste dag. Kagerne skulle bare tøes op og frosting røres – så var der lækre cupcakes til alle.
Rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler
Jeg kunne ikke lade være.
Jeg har høstet det første lille bundt rabarber, selvom der stadig ikke er særligt mange. Der er bare ikke noget bedre end endelig at kunne høste fra haven igen. Og ikke mindst bruge det i køkkenet.
Årets første rabarber blev i dag omsat til lækre rabarmuffins med hvid chokolade. Lidt et eksperiment, som jeg har gået og ventet på at gennemføre. Og det blev en succes! Lækre og luftige – syrlige af rabarber og søde af chokoladen. Det perfekte match. Læs resten